Øvelokalerne

Foreningen råder over to øvelokaler, et fællesrum med plads til opbevaring af gear og et lille hyggeligt studie.

Øvelokaler i Rytmisk Musik Vejen

Begge øvelokaler er udstyret med PA-anlæg til fri afbenyttelse for foreningens medlemmer. Der findes en fast øveplan for begge lokaler, hvor bands kan få en fast øvetid om ugen, så længe der er ledige tider. Ønsker man at benytte lokalerne på et tidspunkt, hvor der ikke står andre bands på øveplanen, kan man sagtens gøre dette. Disse ekstra øvere koordineres i den lukkede Facebook-gruppe for foreningens medlemmer.

I fællesrummet er der plads til opbevaring af det udstyr, du bruger som medlem. Du behøver derfor ikke at slæbe udstyret med hjem hver gang. Det er således ikke meningen, at rummet skal bruges til opbevaring af udstyr, du ikke bruger jævnligt i øvelokalet.

Foreningen råder over to guitarforstærkere, en basforstærker, et trommesæt og flere mikrofonstativer. Dette udstyr kan lånes til brug i lokalerne, men må ikke tages med hjem eller med på job.

Øvelokaler i Vejen

Det store øvelokale

  • God plads – også til større bands
  • PA-anlæg med 12 kanaler, to aktive højtalere og bund
  • Hyggelig øvestemning
  • Gulve med gulvtæppe
  • Lydisoleret
  • Indbrudssikret
  • Her bruges eget trommesæt

Det lille øvelokale

  • PA-anlæg med 12 kanaler, to højtalere og forstærker
  • Hyggelig øvestemning
  • Gulve med gulvtæppe
  • Lydisoleret
  • Indbrudssikret
  • Her står foreningens trommesæt, men der er også mulighed for at bruge sit eget.

Studiet

Mellem fællesrummet og det store øvelokale har vi et lille studie, som kan bruges af medlemmer til indspilning af demo og lignende. Studiet har komplet hardware bygget op på 3 stk. 8 kanals Presonus Firepod, 24 spor i alt. PC og 2 stk. touchskærme. Studio One Professional er installeret som DAW.

Der er ingen fast plan for studiet – tider koordineres i den lukkede Facebook-gruppe for medlemmer.

Herunder er et eksempel på optagelser fra foreningens studie:

Rytmisk Musik Vejen - info@rytmiskmusikvejen.dk - Postbox 56, 6600 Vejen - CVR 16974102