Øvelokalerne
Foreningen råder over to øvelokaler med hver deres PA-anlæg til fri afbenyttelse. Som medlem får du mulighed for at få en fast ugentlig øvetid.
PA-udlejning
Foruden anlæggene, som står fast i lokalerne, råder foreningen også over et udlejningsanlæg. Alle kan leje det, men du får som medlem en rigtig god pris.
Demoindspilning
Har du selv indspilningsudstyr, så har vi et hyggeligt lille studie, som du kan bruge til demoindspilninger.
Følg os på Facebook
Følg Rytmisk Musik Vejen på Facebook. På den måde bliver du løbende opdateret, når der er nye tiltag i foreningen.
Vi giver gerne en rundvisning
Kontakt os gerne med henblik på en rundvisning i lokalerne før du melder dig ind.Medlemmer
Ugentlige øvetider
Aktive bands
Gennemførte øvere
Hvad koster det?
Der er to former for medlemskab. Vil du være medlem og benytte lokalerne, findes det ikke meget billigere. Vil du gerne støtte en god sag og være med til at give lokale musikere bedre forhold, så er der også mulighed for støttemedlemskab.
Fuldt medlemskab
Fuldt medlemskab i RMV koster 1.000 kr. om året. Beløbet er fordelt på to halvårlige betalinger, d. 1. marts og d. 1. september. Ved fuldt medlemskab har du selvfølgelig samme rettigheder som ved støttemedlemskab. Udover det har du ret til at benytte foreningens øvefaciliteter.
Ønsker du din egen nøgle til øvelokalerne, er dette muligt mod et depositum på 400 kr.
Pris: 1.000,- pr. år
Støttemedlem
Du behøver ikke at mestre et instrument for at være medlem af RMV. Vi tilbyder også et støttemedlemskab på 150 kr. årligt for dem, der vil bakke op om den lokale amatørmusik og bestyrelsens arbejde. Som støttemedlem får du mulighed for at deltage i diverse arrangementer.
Støttemedlemmer har ikke ret til at benytte foreningens øvefaciliteter.
Pris: 150,- pr. år
Rytmisk Musik Vejen - info@rytmiskmusikvejen.dk - Postbox 56, 6600 Vejen - CVR 16974102